Tiårskravet om tilgængelighed og dets tre forskellige udgaver

Tallet ti år optræder på tre forskellige steder i forordning (EU) 2023/1230, og de tre er ikke samme regel. At forveksle dem er, hvordan et arkiv ender med enten at blive opbevaret for længe eller, værre, at blive tømt for tidligt.

Brugsanvisning

To betingelser forbundet med "og". Forventet levetid er det primære mål, og ti år er gulvet under det. For maskiner med tyve eller tredive års driftstid gælder det længere tal.

Overensstemmelseserklæring

Samme struktur som brugsanvisningen, med én tilføjelse værd at bemærke: ibrugtagningen nævnes ved siden af at bringe i omsætning, så for maskiner der bygges og tages i brug i stedet for at sælges fra lager, kan den senere dato starte fristen.

Inkorporeringserklæring

Her mangler klausulen om forventet levetid. For delmaskiner er pligten rene ti år. Det er den, der oftest skrives ind i en procedure, som om den svarede til de to andre.

Fristen løber pr. maskine, ikke pr. dokument

Det er detaljen, der afgør hvordan et arkiv skal bygges. En model produceret fra 2027 til 2035 har ikke én frist. Den sidste enhed leveret i 2035 bærer sine egne ti år, der løber til 2045, og er den maskines forventede levetid længere, er pligten det også.

I praksis betyder det, at opbevaringen ikke kan styres af offentliggørelsesdatoen. Den skal styres, tidligst, af hvornår produktionen af den version ophørte, og for de fleste fabrikanter er den fornuftige politik simpelthen aldrig at fjerne noget. Lagerplads er billigt. Ikke at kunne fremlægge et dokument for en maskine, der stadig er i drift, er det ikke.

Hvad tilgængelighed faktisk skal betyde

"Tilgængelig online" gør et stille arbejde i alle tre artikler. En URL der virker i dag men går i stykker i 2031 under en websitemigrering, var ikke tilgængelig i ti år, den var tilgængelig i fire. Den praktiske prøve er, om adressen der blev trykt på en maskine i 2027 stadig svarer, uændret, efter hvert brandskifte, CMS-skifte og hostingbeslutning i mellemtiden.