Hvilke sprog brugsanvisningen skal være på, og hvem der bestemmer

Det er spørgsmålet med de mindst brugbare svar på nettet, fordi alle leder efter en liste, og der ikke findes nogen liste. Forordningen siger ikke, hvilke sprog din brugsanvisning skal være på. Den siger, hvem der må bestemme det, og det er ikke dig.

Markedet bestemmer, ikke fabrikken

"Som fastsat af den pågældende medlemsstat" er den bærende formulering, og den pågældende medlemsstat er den, hvor maskinen bringes i omsætning. Ikke hvor du er etableret, ikke hvor den blev bygget, ikke hvor dit hovedkontor tager telefonen. En tysk fabrikant, der leverer til Finland, skylder det, Finland fastsætter; samme maskin til Portugal skylder det, Portugal fastsætter. De fleste medlemsstater kræver deres eget officielle sprog, flere accepterer mere end ét, og enkelte behandler maskiner, der kun er beregnet til erhvervsmæssig brug, anderledes. Pligten er national, så den eneste pålidelige kilde for ét enkelt land er det land.

Den vokser med dine markeder, ikke med dit sortiment

Én model solgt i otte lande bærer otte sprogpligter. Otte modeller solgt i ét land bærer én. Det overrasker, fordi konstruktionsarbejdet vokser med modellerne og dokumentationsarbejdet med markederne, og de to planlægges af forskellige afdelinger på forskellige budgetter.

Din distributør er forpligtet til at kontrollere det

Det er den del, der gør sprogpligten kommercielt virkelig i stedet for teoretisk. Før en distributør gør din maskine tilgængelig på markedet, skal vedkommende kontrollere, at brugsanvisningen er med, og at den er på et sprog, brugerne på det marked let kan forstå, som den medlemsstat fastsætter. En distributør, der gør det ordentligt, afviser leverancen. En distributør, der ikke gør det, har påtaget sig en pligt, vedkommende opdager senere.

Sprogpligten rækker længere end brugsanvisningen

Kontaktoplysningerne bærer deres egen sprogregel, og den har et andet publikum: brugerne og markedsovervågningsmyndighederne. Artikel 13, stk. 3, lægger samme pligt på importører for deres egne oplysninger. Skiltet er derfor ikke kun en henvisning til et dokument: det er selv et sted, hvor sprogkravet lander.

Hvad det gør ved digital levering

Én adresse, der åbner en engelsk PDF, opfylder ingenting uden for de markeder, der accepterer engelsk. Indgangen må være én QR-kode, men det, den åbner, skal føre hver bruger til sit eget sprog, og blive ved med det i hele opbevaringsperioden i stedet for så længe nogen husker at vedligeholde siden. At tilføje et marked senere betyder at tilføje et sprog bag en kode, der allerede er præget i metal på maskiner i drift. Det er et dokumentationsproblem, ikke et trykkeriproblem.

Hvad denne guide ikke fortæller

Den fortæller ikke, hvilke sprog netop dine maskiner har brug for. Ingen ærlig kan gøre det fra en webside: det afhænger af dine markeder, af national ret i hvert af dem, og af om ikke-professionelle brugere med rimelighed kan komme til at betjene maskinen. Hvad denne side kan sige, er, at spørgsmålet har syvogtyve svar og ikke ét, og at teksten citeret ovenfor er der, hvor pligten kommer fra.